Ungeudsagn

Ung 15 år:

Jeg er en pige der har været anbragt mange steder, faktisk siden jeg var 11 år, mange skift. Mit misbrug blev være og være, og jeg fik det være og være. Jeg startede i et projekt i august (2021) med personalet fra Infinitus, så blev jeg anbragt på Infinitus, og jeg er der den dag i dag. Jeg har fået det rigtig godt, de har ikke givet op på mig, og når jeg har tilbagefald, bliver jeg støttet, de hjælper mig, og jeg oplever nogen bekymrede voksne, der vil mig det bedste. Andre steder har jeg oplevet ikke blive taget seriøs, blive lyttet til, her oplever jeg vi taler om tingene, også de svære ting. Jeg bliver trøstet, og vi reflekterer sammen om de svære ting, jeg er aldrig alene når jeg bliver ked af det, og bliver trøstet når jeg er ked af det. Jeg føler mig ikke bare som et arbejde på Infinitus, men føler jeg er et menneske der bliver holdt af. Vi laver sjove ting, selvom vi er ude eller hjemme, men jeg føler Infinitus er mit hjem, det er også måden der ser ud på her. Andre steder har jeg følt, at det her er mit opholdssted, på Infinitus føler jeg, at her kan jeg vokse op, det føles som mit hjem. Jeg føler min familie bliver respekteret, personalet taler ikke nedladende til min mor, vi laver ting sammen med personalet og min mor og søskende, personalet bliver glade når de kan se ting der er vigtige for mig. Andre steder har jeg nærmest ventet på blive flyttet, jeg føler de voksne her er der for de unge, ikke giver slip på en, og de er meget professionelle på måden de arbejder på, de har forstand på rigtige mange ting. Det især min vrede og misbrug, de har været gode til at samarbejde omkring og hjælpe med, og de taler altid respektfuld til mig. Er der noget i ungegruppen, så taler vi om det, der ingen der skal være ked af det. Jeg stoler på de voksne og er tryg ved dem, jeg har tillid til dem, og det har altid været svært for mig med tillid.