Ungeudsagn

Jeg er en pige der har været anbragt mange steder, faktisk siden jeg var 11 år, mange skift. Mit misbrug blev være og være, og jeg fik det være og være. Jeg startede i et projekt i august (2021) med personalet fra Infinitus, så blev jeg anbragt på Infinitus, og jeg er der den dag i dag. Jeg har fået det rigtig godt, de har ikke givet op på mig, og når jeg har tilbagefald, bliver jeg støttet, de hjælper mig, og jeg oplever nogen bekymrede voksne, der vil mig det bedste. Andre steder har jeg oplevet ikke blive taget seriøs, blive lyttet til, her oplever jeg vi taler om tingene, også de svære ting. Jeg bliver trøstet, og vi reflekterer sammen om de svære ting, jeg er aldrig alene når jeg bliver ked af det, og bliver trøstet når jeg er ked af det. Jeg føler mig ikke bare som et arbejde på Infinitus, men føler jeg er et menneske der bliver holdt af. Vi laver sjove ting, selvom vi er ude eller hjemme, men jeg føler Infinitus er mit hjem, det er også måden der ser ud på her. Andre steder har jeg følt, at det her er mit opholdssted, på Infinitus føler jeg, at her kan jeg vokse op, det føles som mit hjem. Jeg føler min familie bliver respekteret, personalet taler ikke nedladende til min mor, vi laver ting sammen med personalet og min mor og søskende, personalet bliver glade når de kan se ting der er vigtige for mig. Andre steder har jeg nærmest ventet på blive flyttet, jeg føler de voksne her er der for de unge, ikke giver slip på en, og de er meget professionelle på måden de arbejder på, de har forstand på rigtige mange ting. Det især min vrede og misbrug, de har været gode til at samarbejde omkring og hjælpe med, og de taler altid respektfuld til mig. Er der noget i ungegruppen, så taler vi om det, der ingen der skal være ked af det. Jeg stoler på de voksne og er tryg ved dem, jeg har tillid til dem, og det har altid været svært for mig med tillid.

Jeg flyttede ind på Infinitus for ca. et halvt år siden. Inden jeg flyttede ind, var jeg i et meget stort misbrug. Hvilket gjorder at jeg var virkelig usoigneret. Da jeg kom her, tænkte jeg bare at de var ligeglade med mig for det havde alle andre været, men Infinitus er ikke et sted hvor de er ligeglade med en, de hjælper og tager sig tid til dig lige meget hvilken situation du står i. Jeg er egentlig blevet bedre til og styre mit temperament, der bliver snakket rimelig åbent omkring hvis det man gør, ikke er iorden og de kommer med nogle råd som man ikke så tit høre, og som er nemme og forholde sig til. Jeg er også blevet bedre til og hjælpe mig selv og andre omkring mig, netop fordi Infinitus har hjulpet med det, jeg er nået rigtigt langt i mit liv takke været Infinitus. Og det er jeg evigt taknemlig over, de hjalp mig op af det sorte hul jeg var nede i som jeg ikke selv kunne komme op af. jeg er startet i 10 klasse i en forholdsvis normal klasse hvilket jeg aldrig selv troede jeg kunne. Men Infinitus mistede aldrig troen på mig, og nu går det rigtigt godt i den klasse, også fordi jeg har nogle som tror på mig. Hvilket gør det meget nemmere, jeg ville vise alle dem som sagde jeg ikke kunne at jeg faktisk godt kan/kunne. Infinitus har fået mig til og se hvem jeg faktisk var og at jeg ikke behøver og spille så (sej) nogle gange. Og at det faktisk er okay at man har dårlige dage. Infinitus er min anden familie, og hver pædagog har sin egen betydning for mig. Når du kommer ud til Infinitus kommer du ikke ud til et sted hvor det bare ligner et Opholdssted, det er meget hjemmeligt, hvilket betyder meget for mig, du keder dig næsten aldrig, de voksne vil altid lave noget med dig hvis det er det du har brug for, de gør hvad de kan for at få dig glad på en dårlig dag. Infinitus er grunden til jeg er hvor jeg er i dag.

Hej jeg er en pige som har været 2 steder før her, de andre to steder jeg har været har virkelig været dårligt for mig, for jeg har været isoleret og de har ikke været søde mod mig på nogle måder, jeg boede i en af plejefamilierne i 9 mdr. før jeg valgte at stikke af hjem til min mor så jeg kunne komme et andet sted i stedet for dem, der blev jeg så rykket i akutplejefamilie de var heler ikke gode mod mig, følte ikke de gad mig særlig meget, så stak af igen, efter 1 måneds tid så kom jeg her på opholdsstedet og der så jeg hvordan en anbringelses sted virkelig skal værre. da jeg flyttede her på Infinitus der mødte jeg nogle voksne mennesker der faktisk vil mig det beste og ikke bare har mig for pengene, jeg føler at opholdsstedet passer på mig på mange måde og støtter mig igennem mange ting, de er der for mig når jeg er ked af det og når jeg sådan set ikke har brug for det, jeg kan vække dem om natten vis jeg ikke har det godt hvor de kommer ned og hjælper mig, der er også mange gange hvor jeg har været trist om dagen hvor de har taget mig ud at køre. Da jeg boede i plejefamilie, følte jeg at ingen gad hjælpe mig vis jeg havde brug for det, det tvang mig til mange ting jeg ikke ville sådan noget gøre opholdsstedet ikke. Lige nu er min mål at jeg tag min skole sammen så jeg kan komme vider i livet og ikke side som en på kontanthjælpen (no hate ofc) et andet mål jeg har er at flytte hjem til min mor.